En historie om kaos og kosmos (hvad er hvad?): Den dag verden begyndte at putte drømme ind i
små kasser, da gik det galt. Essensen blev glemt, ligesom med digtet, og Mennesket mistede
begæret. Bøgerne står fint og nydeligt på bogreolen, oprejste og adskilte i de små rum, så man kan
'holde orden'. Min seng er et blødt og rart hav, men det vil altid være en lukket firkant. (Her kunne
man indskyde, at man får firkantede øjne af at se TV) Sådan er det nemmest, og sådan går det; men
til sidst vil alting være så fastgroet i de firkantede kasser, at det ikke længere kan drømme og
ånde frit. Det ville være (var?) startskuddet til en hær af tanker i bokse og alting-skal-have-et-navn.
Galskaben må stoppes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar